Scandistyle, scandiinspo, scandilife – de seneste år er mine sociale medier blevet bombarderet med hashtags og beskrivelser af den skandinaviske, og i særdeleshed også danske, way of life. 

Det er alt fra måden, vi indretter vores hjem på, til vores arbejdsliv og maden, vi spiser, der tilsyneladende vækker nysgerrighed uden for landets grænser.

Jeg ville gerne forstå denne fascination, og derfor takkede jeg ja til at bruge tre dage i min hjemby København med en flok journalister fra andre europæiske lande for at undersøge, hvordan de ser på os danskere.

… Og det startede lige på og hårdt.

“Nårh, du er hende, der er cyklet herhen, ik?” 

En brite lægger hånden på min arm. Han kigger på mig med lige dele forundring og vantro. Jeg nikker og bekræfter, at den er god nok. Et smil toner frem under hans spejlreflekterende solbriller.

Cykelmani

”Det kunne jeg aldrig forestille mig hjemme i Manchester – du cykler bare alle steder hen?” spørger han.

Jeg fortæller ham, at jeg kan komme rundt til det meste af byen på 15-20 minutters tid på cyklen, men han synes, det lyder farligt sådan at cykle rundt blandt bilerne. Denne ”farlige handling” bliver min kære nye ven, Salim fra Manchester, dog snart selv udsat for. Som en del af det planlagte program, hvor den blandede flok europæiske journalister skal opleve København, bliver de også sat fri på de københavnske cykelstier.

Udflugten på cykel skal føre os ud til Copenhagen Contemporary på Refshaleøen med startplacering i Indre By. Efter en tur, hvor både overhalinger indenom, insisterende ringeklokker og morgentrafik fuldender den danske oplevelse, når vi frem til destinationen på knap halvanden time – en tur, der ifølge min vejviser-app, skulle have taget 15 minutter.

Jeg fanger Salim igen for at høre, hvordan han synes, turen er gået.

”Hvordan kan I cykle på dem her? Jeg har brug for en pude, hvis ikke jeg skal brække mit haleben,” pruster han og klipser cykelhjelmen op. Cyklen er klart ikke dét, der gør København til noget særligt for ham – eller resten af gruppen.

Men der var andre ting, der vejede op.

Så dansk!

”Og du er så fra København?” spørger – eller konstaterer – en britisk kvinde, da vi træder ind på Refshaleøens museum. Jeg har kort forinden givet hende hånden og formoder ikke, at mit danglish alene har kunnet afsløre mig ud fra sætningen ”nice to meet you, I’m Olivia”. Jeg kigger ned ad mig selv og spørger hende, om det er meget tydeligt, hvor jeg er fra. Hun nikker ivrigt:

“Jeg kunne se det med det samme!”

Jeg spørger om en uddybning.

LÆS OGSÅ

Tilflyttere i Danmark: Her er 45 ting, vi VIRKELIG undrer os over ved danskerne

Vi taler, som om vi hiver efter vejret, vi pynter juletræer med Dannebrog, og så er vi underligt besatte af ugenumre. ALT.dk har spurgt en række tilflyttere, hvad de finder mest besynderligt ved det danske folkefærd. For sandheden skal man høre fra børn, fulde mennesker – og dem, der kan se én udefra.

”Både fordi du har minimal makeup på, dit hår sidder afslappet løst, men ser stadig sundt og skinnende ud, og du har en tan. Også pga dine spidse, lidt fine sko med et meget afslappet outfit til, som skaber lidt en kontrast. Tøjet er i god kvalitet, meget minimalistisk og simpelt men med et twist. Meget dansk i mine øjne!”

Med den mest omfattende analyse, jeg endnu har modtaget af min påklædning, er konklusionen klar: jeg ser superdansk ud. Her har jeg ellers selv gået og følt mig en smule eksotisk, efter jeg for nogle år tilbage fandt ud af, at 10% af mine gener stammer fra Balkan - men jeg kan vist godt pakke den selvopfattelse sammen igen. Danmark, og mere specifikt København, og mig kan lige så godt stille os op med et stort, fedt lighedstegn imellem os. Det stråler åbenbart ud af mig, hvor jeg kommer fra.

“Man kan altid kende en dansker,” forklarer hun videre:

“Der er noget ensartet over jer, som der for eksempel ikke er over folk fra England, eller London bare. Der kan du finde alle slags typer, men danskerne har alle noget stilrent over sig. Der er selvfølgelig variationer af dem, men der er altid noget chicness over danskerne - og så ligner I alle sammen modeller.”

Megan, hedder hun, og hun er klart én af dem, der har haft et indtryk af København, inden hun ankom – et indtryk, der er dannet ud fra sociale medier. Men den, for mig rimelig romantiserede, opfattelse virker til at holde stik for hende. I hvert fald noget af vejen.

“Inden jeg kom hertil, glædede jeg mig meget, men jeg tænkte også, at jeg gerne ville se godt ud, når jeg kom til København. Men efter jeg er ankommet, er jeg ret overvældet, for ved hvert gadehjørne ser jeg nye mennesker, der alle sammen ligner modeller,” siger Megan.

Kort og kontant

Overvældelsen er Megan ikke alene om – og den skyldes ikke kun danskernes stil, opdager jeg. I slutningen af gruppens ophold, spørger jeg hende, hvordan hun har oplevet danskerne, efter at have været tæt på dem i nogle dage.

”De er meget rolige og direkte i deres måde at tale på. Jeg ville forvente, at en dansker sagde det ligeud, hvis der var noget, de ikke kunne lide. Og så er de heller ikke super snakkesalige, fnisende eller kærlige – du ved, i modsætning til en italiener fx – og det gjorde mig lidt nervøs i starten,” fortæller hun og tilføjer så:

”Man skal lige ind på dem.”

Vi er som en hård nød at knække, forstår jeg, og jeg sætter mig ved siden af en tysk kvinde for at høre hendes opfattelse. Kvinden har boet i Danmark i et par år efterhånden, og hun oplever ofte, at det kan være udfordrende at komme ind på livet af danskerne.

LÆS OGSÅ

Kære danskere, hvorfor skal jeg bruge energi på at blive venner med jer, når I har for travlt til mig?

30-årige Stéphane har boet i Danmark i lidt over et år. Men han har ingen danske venner, for dem, han møder, har enten for travlt eller virker uinteresseret i ham. Her er Stéphanes oplevelse med at være tilflytter i Danmark.

”De er svære at komme ind på, helt klart. De holder sig mere til sig selv, end hvad jeg er vant til hjemmefra, så det er sværere at få nye venner her, synes jeg.”

Dog er hun stadig vild med København, og har ingen planer om at skulle flytte herfra igen. Her er trygt, og man ved, at der er et system til at gribe en, fortæller hun med hentydning til vores effektive sundhedsvæsen.

Trygheden oplevede Salim fra Manchester også, lige så snart han ankom til København, og den står i skarp kontrast til andre oplevelser, han har haft.

”Jeg har været i Finland tidligere, hvor jeg havde en ret ubehagelig oplevelse med en gruppe fyre på gaden, der kiggede skævt til mig pga min hudfarve. Jeg tænkte instinktivt, at det samme ville ske her – men der er ikke sket det mindste,” siger Salim, der har indiske rødder.

Faktisk oplevede Salim danskerne som super hjælpsomme. Han spurgte en tilfældig mand om vejen til Nørreport, da han skulle med metroen fra lufthavnen – og den fremmede fortalte ham, at han selv skulle af på samme stop.

”Den lille tilføjelse havde han slet ikke behøvet at nævne – men det var jo en stor tryghed for mig at vide, at jeg bare skulle af samme sted som ham,” siger han og smiler.

Sundhedsfreaks

En anden ting, som Salim har lagt mærke til i løbet af sine dage i København, er, hvor rent og pænt han synes, her er. Vi er på vej ud på en sejltur for at opleve byen fra vandet, da han fortæller mig om et telefonopkald, han har haft med sin kone.

”Jeg snakkede med hende på FaceTime, imens jeg gik rundt i gaderne, og hun var helt i chok over, hvor rent der var. I London eller New York ville du se store bunker med affald og rotter alle vegne,” siger han med store, alvorlige øjne.

Vi sætter os ombord på båden, hvor kaptajnen fortæller om de store reservoirer, der ligger under den københavnske overflade, så vandet i byens kanaler kan blive renset, så det er muligt at bade i næsten hele året rundt. Gruppen lytter fascineret efter, da en bølge skvulper over bådens kant og rammer halvdelen af os lige i ansigtet.

”Det er godt for huden, har jeg læst!” siger Josefine, som er arrangør af turen – og også superdansk.

”Selvfølgelig har danskerne styr på, hvad der er sundt for huden,” tilføjer Megan.

På den times tid, vi er på vandet, vil jeg gætte på, at der bliver spottet i omegnen af otte-ti saunaer i de københavnske havne. Trenden, der i den grad har spredt sig de seneste år, hænger godt sammen med Megans billede af danskerne som meget sundhedsorienterede.

Snakken falder på spisevaner, og flere af de andre er overraskede over, at jeg ikke er den største fan af fisk. En spise, de troede alle danskere elskede at spise ved enhver tænkelig lejlighed.

Da kvinden fra Tyskland nævner, at danskerne spiser meget slik, kan Megan næsten ikke tro sine egne ører:

”Jeg troede, danskerne spiste megasundt…”

1-0 til København

Selvom vi bliver set som lukkede og tilbageholdende, er der ingen tvivl om, at Danmark er en stor favorit blandt gæsterne. Faktisk så stor, at hele to af gruppens medlemmer overvejer at flytte hertil.

I løbet af de seneste dage, har Megan løbende opdateret sin kæreste på, hvad København har at byde på i håb om, at han vil overveje at flytte hertil.

”Vi vil gerne flytte indenfor det næste halve år – København og Paris er på toppen af min liste. Jeg vil gerne tage min kæreste med hertil for at prøve at overbevise ham.”

Vi sidder til middag den sidste aften, og i morgen skal gruppen tilbage til deres almindelige hverdag. Snakken falder på, at mange unge i Danmark har udfordringer med psykisk sygdom som angst og depression.

Gruppen ser overraskede ud, og en tysk mand udbryder:

”Er I ikke det lykkeligste folk i verden?”

Med et syn på Danmark, der er både er blevet udvidet for mit vedkommende, men også for gruppens, sidder østrigske Elena og kigger rundt i lokalet. Hendes søn på seks år venter på hende hjemme i Vienna, men hun kan alligevel ikke lade være med at drømme sig lidt væk.

”Hvis jeg kan få min søn og min mand med, så vil jeg også bo her,” udbryder hun.

LÆS OGSÅ

"Hvorfor er der ikke nogen, der fortæller danskerne, hvordan danskerne er?"

Du kender sikkert Adam og Noah fra deres videoer, hvor de laver tykt grin med danskerne. Nu er de aktuelle i et nyt tv-program på DR2, hvor de med satiriske øjne ser nærmere på danskernes traditioner og familieliv. Eurowoman.dk har mødt den turbotalende Noah og den lidt mere tilbageholdende Adam til en snak om de tossede danskere. Det er ikke helt let at gengive deres helt særlige sprog - men vi har prøvet!